Slider

Kursusbeskrivelse

Ugeprogram

Undervisere

Tilmelding

Kursusbeskrivelse

Streg og farve

At hengive sig til at lave billeder, at få det sete omsat til et personligt udtryk er på samme tid en kamp og en stor glæde. Gennem fælles oplæg og øvelser i at bruge pensel og blyant, blande farver, sætte streger og komponere billeder får du træning i at se, finde og indkredse dine motiver.

I den første uge lægger vi hovedvægten på tegningen. Gennem øvelser arbejder vi med forskellige måder at tegne på; hurtige skitser og mere gennemarbejdede billeder. Vi arbejder med brugen af forskellige tegneredskaber, herunder også akvarel. I den anden uge lægger vi mere vægt på den koloristiske side og arbejder med farverne i sin udtryksform.

Undervisningen foregår i og omkring højskolen og Forundringens Have, men også i det omkringliggende og inspirerende landskab med fjord, hav og himmel. Der er både fælles og individuel vejledning. Hver dag gennemgår vi i fællesskab dagens arbejder. Værkstederne er åbne døgnet rundt, så der tid til fordybelse. Derudover er vi en del af højskolelivet med højskolens øvrige kursister med morgensamlinger, aftenforedrag, fælles ture til det store hav, og festlige måltider samlet omkring højskolens guldbelønnede økologiske køkken.

Kurset er for alle. Der skal påregnes en mindre udgift for materialer.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Birgitte Thorlacius, billedkunstner
Jens Bredholt, billedkunster, højskolelærer og kursusleder

Kurset er et to-ugers kursus og er samtidig med Tegning & Maleri”, “På cykel”, “Rundt i Vestjylland” og “Store nordiske fortællere”.

Tilmelding

Download folder:

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 6400,-
Dobbeltværelse 6900,-
Dobbeltværelse med bad 7400,-
Eneværelse 7400,-
Eneværelse med bad 7900,-
   
Tillæg ved allergimad + 50,-
Evt. afbudsforsikring 250,-

.

  •  Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen.
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring
Essential SSL