Slider

Kursusbeskrivelse

Ugeprogram

Undervisere

Tilmelding

Kursusbeskrivelse

Teknikker og materialer

Kurset vil tage afsæt i de materialer og de mennesker, der kommer. Ideer kan medbringes eller de dukker op på kurset - der vil være forskellige modeller til inspiration. Vi fletter kurve, der kan bruges, skulpturelle kurve, laver land art, hegn m.m. Vi forsøger at rykke vores grænser for, hvad vi troede, vi kunne, så langt som muligt - uden stress. Igennem arbejdet lærer vi forskellige fletteteknikker.

Den kreative proces og arbejdet med flet træner øjemål og sans for farvesammensætning. Det øger fornemmelsen for balance og form, samtidig med at det giver os en ro og nærvær at arbejde med naturens materialer. Det kreative værksted, som ligger lige ud til Forundringens Have, danner rammen. Her er der åbent døgnet rundt, og her har vi tid til at fordybe os i materialerne og i deres muligheder. Der vil være masser af opblødt pil, flækket og farvet pil, græs, bark, træ m.m og værktøj til rådighed, men du er selvfølgelig også meget velkommen til at medbringe dit eget værktøj. I løbet af ugen kommer vi også omkring vedligeholdelse af værktøjet og forskellige måder at dyrke pil på.

Udover fordybelsen i pilefletningens kunst nyder vi også højskolelivet. I værkstedet sniger der sig måske også et par pilehistorier fra underviserens lange eventyrlige liv. Dagene indrammes af højskoleliv med morgensamlinger og aftenarrangementer med de øvrige kurser. Her er det gennemgående fællestema lidenskab, som en stærk interesse eller forkærlighed for noget.

Pileflet er for alle uanset niveau.
Du skal regne med en materialeudgift ml. 450 og 600 kr.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Bent Vinkler, kunsthåndværker
Else Mathiassen, fortæller, danser og kursusleder

Kurset er samtidig med “Flamenco”, “Dans”, “Pilgrimsvandring” og “Byg i træ”.

Download folder:

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 3900,-
Dobbeltværelse 4400,-
Dobbeltværelse med bad 4900,-
Eneværelse 4900,-
Eneværelse med bad 5400,-
   
Tillæg ved allergimad + 50,-
Evt. afbudsforsikring 250,-

.

  •  Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen.
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring
Essential SSL