Slider

Kursusbeskrivelse

Ugeprogram + workshops

Undervisere

Fotos

Tilmelding

Kursusbeskrivelse

(Gen)oplev højskolemagien

En intens højskoleuge med kreativitet og fælles oplevelser. En uge hvor du kan opleve eller genopleve nogle af de fag, som præger højskolen på de lange kurser – blot med den forskel, at nu skinner solen, haven står i fuldt flor og der er højt til den blå himmel.

Kraftværket er for dig, der har været ude i verden, og brugt de færdigheder, den viden, den erfaring som dit højskoleophold tidligere har givet dig. Nu kommer du tilbage og sammen med andre tidligere elever sætter du endnu engang kraft til både den individuelle og den kollektive vækst.

Kraftværket er en sommeruge, hvor højskolens Elevbestyrelse i samarbejde med et udvalg af højskolens lærere og tidligere elever står for undervisningen i forskellige workshops og en del af højskolens fællesarrangementer. Kraftværket er alt det, du kender fra højskoletiden: Morgensamlinger, dansecafé med live koncert, tur til Vesterhavet, bål og hygge, foredrag, samtalesalon, lækker økologisk mad og masser af dejlige mennesker.

Sammen hylder vi den magi, der opstår, når vi sætter skaberkraften fri.

Kraftværkets lave pris er baseret på overnatning i sovesal, telt og shelters. Til en lille merpris er der mulighed for overnatning på selve højskolen i tilgængelige værelser.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Elevbestyrelsen
Andreas Heuck Steinicke, teaterlærer
Kristian Skov, musik- og sanglærer
Michael Kirkegaard, danselærer og viceforstander - og mange flere...

Kurset er samtidig med “Dans for 2”, “Sangerens stemme” og “Syng af hjertens lyst”.

Tilmelding

 

Download folder:

Pris pr. person:

Hjemmeboende 1500,-
sovesal 1500,-
Telt 1500,-
Shelters 1500,-
   
Tillæg ved allergimad + 50,-
Evt. afbudsforsikring 250,-

.

  •  Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen.
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring
Essential SSL