Slider

Kursusbeskrivelse

Ugeprogram

Undervisere

Fotos

Tilmelding

Kursusbeskrivelse

En verden af lys, skønhed og mystik

Ikoner er hellige billeder, malet på trætavler med æggetempera og med pålægning af bladguld. Et levende og gudbenådet kunstværk, som viser en verden af lys, skønhed og mystik, og som har genklang af en lang række ortodokse kristne traditioner.

Kursets underviser, Inge Larsen-Ledet har fået undervisning i ikonmaleri af Fader Vladimir i Finland samt munken Gregorios fra Athos. På kurset giver hun denne viden og denne ældgamle teknik videre.

Rent praktisk kopierer vi originale ikonmalerier. Det praktiske arbejde suppleres med foredrag og samtaler omkring ikonmaleri og anden kirkelig kunst.

Ugen byder også på obligatorisk højskoleliv med foredrag, morgensang og udflugter. Blandt andet til Museet for Religiøs Kunst i Lemvig. Her kan vi se, hvorledes den religiøse dimension fortsat kommer til udtryk – også i nutidskunsten.

De daglige måltider på højskolen med det rige udbud af den lækre økologiske mad gør hvert måltid til et højtidsmåltid.

Kurset er for alle – uanset niveau. Der skal påregnes en lille materialeudgift.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Inge Larsen-Ledet, kunsthåndværker og ikonmaler
Rebecca Kaagh Nordbo, højskolelærer
Kristian Skov, sanger og højskolelærer

Bemærk:
Ikonmaleri er et to-ugers kursus og er i første uge samtidig med “Vandringer i Vestjylland”, “Fortæl dit liv”, og i anden uge samtidig med “Skriv en fagbog“, “Vestjylland på kryds og tværs” og “Yoga”.

Download folder:

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 6100,-
Dobbeltværelse 6600,-
Dobbeltværelse med bad 7100,-
Eneværelse 7100,-
Eneværelse med bad 7600,-
   
Tillæg ved allergimad + 50,-
Evt. afbudsforsikring 250,-

.

  •  Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen.
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring
Essential SSL