Slider

Kursusbeskrivelse

Ugeprogram

Undervisere

Fotos

Tilmelding

Kursusbeskrivelse

Dans, musik og sang

Flamenco musikken, sangen og dansen er sigøjner, arabisk og europæisk kultur.

I workshops arbejder vi med alle dele af flamencokulturen og udtrykket – og vi spinder det ind i den danske højskoletradition; blandt andet i morgensamlinger og aftenarrangementer, hvor vi gennem fortælling og foredrag beskæftiger os med intet mindre end ”Lidenskab”.

Flamencodansen bruger hele kroppen som instrumentet. Dansen udtrykker det poetiske, det humoristiske og det dybt lidenskabelige. Danseundervisningen er opdelt i fire niveauer: begynder, let-øvet, øvet og øvet +.

Flamencoguitar spænder vidt. Fra Gipsy Kings til Paco de Lucía. Energi, temperament, passion og en blæret højrehåndsteknik. Akkompagnement og solo guitar. Alt er “på øret” og “learning by doing”.

Flamencosang er århundreders erfaringer om liv, død og kærlighed. Enhver kan synge med sin egen stemme. Der vil blive undervist i klap, fod markeringer og rytmiske stilarter. Undervisningen tilbyder både kor og solosang, alt efter lyst og sang-niveau.

Alle er velkommen, workshops bliver niveauinddelt. Ved tilmelding skal du vælge, hvilken workshop, du vil deltage i.

Se også www.flamencougen.dk, hvor tidligere kursister, undervisere m.fl. skriver om ugen.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole – og tag gerne din spanske guitar med!
Sofia Castro, Line Busk Stehr og Erica Sanches, flamencodansere,
Poul Jacek Knudsen, flamencoguitarist,
Juan Murube, sanger,
Joost Alexander, kursusleder,
Else Mathiassen, fortæller, danser og kursusleder

Kurset er samtidig med “Dans”, “Pilgrimsvandring” “Pileflet” og “Byg i træ”.

Download folder:

Pris pr. person:

Hjemmeboende / sovesal / telt 3900,-
Dobbeltværelse 4400,-
Dobbeltværelse med bad 4900,-
Eneværelse 4900,-
Eneværelse med bad 5400,-
   
Tillæg ved allergimad + 50,-
Evt. afbudsforsikring 250,-

.

  •  Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen.
    Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring
Essential SSL