Vandringer i Vestjylland

9. - 15. juni 2018

  • TILMELDING

Kursusbeskrivelse:

RO I SINDET, MASSER AF FRISK LUFT OG MOTION

At vandre er livet! Find vandreskoene frem og kom med ud i den fantastiske vestjyske natur – få ro i sindet og masser af frisk luft og motion. Stop op og kom til Vestjylland – her er højt til himlen og masser af frisk luft. Fem dage med vandringens stilhed, enkelthed, langsomhed, frihed, bekymringsløshed og fællesskab. De daglige vandringer er mellem 8 og 10 km og strækker sig over 4-5 timer.

Kom og ta’ med på vandringer i vestjyske landskaber, med en enkelt afstikker til midtlandet. Langs fjorde og søer, gennem egekrat og plantager, over heder og indsande, i klitter ved Vesterhavet.

Dagene starter med højskolens traditionelle morgensamling og -sang med højskolens øvrige kursister. Derefter kører vi med bus fra højskolen ud til de forskellige naturområder.

Vi vandrer og får undervejs fortællinger om naturen og mennesker i fortid og nutid. Hver dag vil ”det kolde bord og de lune retter” blive bragt ud fra højskolens fantastiske økologiske køkken. Ingen flade madpakker her - herligt med en lækker anretning i det fri.

Ud over de daglige vandringer vil der på højskolen være foredrag, sang, musik, dans og sidst, men ikke mindst, hyggeligt samvær i godt selskab med dejlige mennesker.

Vi skal besøge:

- Nærområdet omkring Vestjyllands Højskole og Velling,
- Vestjyllands højeste punkt Tihøje,
- Vest Stadil Fjord,
- Dollerup Bakker og Hald Sø,
- Gammelgab ved Nymindegab.

Det tilrådes at medbringe gode vandresko/-støvler og tøj til al slags vejr. Vi vandrer uanset vejrets vilkår - husk der findes ikke dårligt vejr kun dårlige klæ’r! Medbring også gerne en lille turrygsæk til vandflaske m.m. samt evt. kikkert.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Tage Jepsen, friluftsmenneske, efterskoleforstander og højskolelærer
Rebecca Kaagh Nordbo, højskolelærer og kursusleder

“Vandringer” er samtidig med “Ikonmaleri” og “Fugle & Natur i Vestjylland”

Download folder

Pris pr. person

Dobbeltværelse u. bad/toilet 4800,-
Dobbeltværelse m. bad/toilet 5300,-
Eneværelse u. bad/toilet 5300,-
Eneværelse m. bad/toilet 5800,-
Sovesal / Telt 4300,-
Hjemmeboende 4300,-
   
Tillæg ved allergimad - pr. allergi  100,-
Evt afbudsforsikring  250,-
  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate (1000 kr) + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen. Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring

 

Gatronomisk "guld" oplevelse

Faglig forkælelse