Maleri
Akvarel i naturen
Ikonmaleri
Tegning og Maleri
Pileflet
Keramik
Tegneblokken med til Vesterhavet

TEGNING, AKVAREL OG KAJAK - mal akvarelbilleder i naturen:

24. - 30. juni 2017

Kursusbeskrivelse:

Det eneste akvarelkursus i Danmark, der kombinerer kajak og akvarel, så du kommer helt tæt på motiverne - også dem vi ikke ser fra landsiden!

Kajakken giver os gode muligheder for at komme tæt på naturen, og vi vil opsøge interessante motiver ved kysterne omkring Ringkøbing fjord og tilstødende åer. Der finder vi blyant, akvarelfarve, pensel og papir frem, og arbejder med motiverne - både i hurtige skitser og mere gennemarbejdede akvarelbilleder.

Kaffe, kage og andre fornødenheder har vi med os.

Imellem kajakturene arbejder vi i og omkring højskolens værksted med farveøvelser og forskellige akvarelteknikker. Her vil der også være gennemgang af dagens arbejder.

Akvarelkurset er for både begyndere og øvede. Der vil løbende være mulighed for at øve forskellige kajak færdigheder: ro-, styre- og rednings-teknikker. En nødvendig forudsætning er dog, at du ikke er bange for vand, og at du kan svømme.
Havkajakker med udstyr kan lejes på højskolen for kr. 500,- (skal bookes ved tilmelding). Der skal påregnes en mindre materialeudgift.

Vi er også en del af højskolens traditionelle liv. Med morgensamlinger, aftenforedrag og højskolens højt præmierede økologiske køkken.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Gunnar K. Hansen, maler og kajakinstruktør
Jens Bredholt, maler og højskolelærer
Marianne Toft, keramiker og højskolelærer

Tegning, akvarel og kajak er samtidig med Maleri, Midsommerbilleder, Keramik, Ikonmaleri og Flamenco.

Download folder

Pris pr. person

Dobbeltværelse u. bad/toilet 4550,-
Dobbeltværelse m. bad/toilet 5050,-
Eneværelse u. bad/toilet 5050,-
Eneværelse m. bad/toilet 5550,-
Sovesal / Telt 4050,-
Hjemmeboende 4050,-
   
Tillæg ved allergimad - pr. allergi  100,-
Evt afbudsforsikring  250,-
  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate (1000 kr) + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen. Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring

 

Gatronomisk "guld" oplevelse

Faglig forkælelse