SANGERENS STEMME - sangkursus med stemmetræning:

28. juli - 3. august 2018

Kursusbeskrivelse:

SANG OG STEMMETRÆNING - HELE VEJEN RUNDT OM STEMMEN

Hvad vil det sige at synge godt, hvordan får man stemmen til at gøre det man vil - og hvornår er man en god sanger?

På kurset Sangerens Stemme kommer vi hele vejen rundt om sangerens instrument; stemmen. Vi arbejder praktisk og teoretisk med stemmetræning gennem krop og lyd, så din stemme kommer til at lyde autentisk, altså som lyden af DIG. Der bliver også plads til samtaler om, hvad det vil sige at være en god sanger og om, hvad der gør, at vores stemmer skaber stemning.

Vi lytter også til forskellige sangeres måder at synge på, og arbejder med de forskellige klangfarver og udtryksmuligheder i de forskellige genrer. Sangerens Stemme er gruppeundervisning og master classes samt en fælles daglig sangopvarmning, hvor vi arbejder kroppen igennem. Dagligt har vi en blok med rytmisk kor sammen med kursisterne fra “Syng af hjertens lyst”. Derudover er vi en del af højskolens øvrige liv med morgensamlinger, sange, foredrag, havtur og vores berømte økologiske “guld-køkken”.

Medbring de numre, du gerne vil arbejde med, og tag også eksempler på dine favoritsangere med, så alle kan få glæde af dem. Der er ikke nogen genremæssige begrænsninger: Alt kan bruges, bare du kan lide det.

“Sangerens stemme” er for dig, der gerne vil have mere stemmetræning og lære mere om sangerens instrument.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Dorte Sehested Brüel, sanglærer og forfatter
Kristian Skov, højskolelærer, sanger og kursusleder

“Sangerens stemme” er samtidig med “Dans for 2”, “Syng af hjertens lyst” og “Kraftværk”

Download folder

Pris pr. person

Dobbeltværelse u. bad/toilet 4500,-
Dobbeltværelse m. bad/toilet 5000,-
Eneværelse u. bad/toilet 5000,-
Eneværelse m. bad/toilet 5500,-
Sovesal / Telt 4000,-
Hjemmeboende 4000,-
   
Tillæg ved allergimad - pr. allergi  100,-
Evt afbudsforsikring  250,-
  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate (1000 kr) + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen. Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring

 

Gatronomisk "guld" oplevelse

Faglig forkælelse