Vestjylland på kryds og tværs:

16. - 22. juni 2018

  • TILMELDING

Kursusbeskrivelse:

NATUR OG KULTUR

Velkommen til en uge med fokus på Vestjyllands natur og kultur. Ugen handler om begivenheder, mennesker og virkekraft, der har præget - og stadig præger - Vestjylland i dag. Dagene er fyldt med oplevelser udenfor højskolen; en enkelt dag i vores lokalområde, to hele dage og to eftermiddage kører vi med bussen lidt længere væk. Vi tager ud i det storslåede vestjyske landskab, hvor vi møder og mærker kulturen og naturen.

På busturene præsenteres og beskrives landskabets varierende udtryk, der er under stadig forandring, med aktive landsbysamfund og større industrivirksomheder. Du får fortællinger om og af mennesker, der på hver deres måde har sat præg på Vestjylland. Vi møder vestjyderne i deres virke i dag, og hører om, hvordan egnen er blevet udviklet i takt med industrialiseringen og hvad de store historiske begivenheder som både første og anden verdenskrig har betydet for Vestjylland.

Poul Hillerup og Kristian Skov er gennemgående turledere i løbet af ugen.

På højskolen vil foredrag give os en dybere indsigt og forståelse for, hvordan historie, natur og kultur hænger sammen. Vi får indsigt og udsyn og bliver klogere på os selv og verdenen. Dagene begynder med fælles morgensamling- og sang, hvor vi bl.a. skal høre om livsfortællinger, Vestjyllands Højskole og ikoner. Aftenerne byder på hyggelig og inspirerende fællesarrangmenter, bl.a. en tur til Vesterhavet og en aften med “Savsmuld”, som spiller folkemusik og giver mulighed for at danse. Og sidst men ikke mindst, så forkæler højskolens økologiske guld-præmierede køkken os til alle måltider!

Velmødt på Vestjyllands Højskole!
Poul Hillerup, agronom og højskolelærer
Kristian Skov, musiker og højskolelærer

“Vestjylland på kryds og tværs” er samtidig med “Ikonmaleri”, “Fortæl dit liv” og “Yoga”

Download folder

Pris pr. person

Dobbeltværelse u. bad/toilet 4800,-
Dobbeltværelse m. bad/toilet 5300,-
Eneværelse u. bad/toilet 5300,-
Eneværelse m. bad/toilet 5800,-
Sovesal / Telt 4300,-
Hjemmeboende 4300,-
   
Tillæg ved allergimad - pr. allergi  100,-
Evt afbudsforsikring  250,-
  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate (1000 kr) + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen. Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring

 

Gatronomisk "guld" oplevelse

Faglig forkælelse