Sangerens stemme
Orientalsk musik
Salsa musik
Kor

GAMLE SANGE I NYE KLANGE - højskolesange med et twist

26. august - 1. september 2017

Kursusbeskrivelse:

Højskolesangene er blevet sunget gennem generationer. Nu giver vi de gamle danske og nogle få udenlandske sange lys, luft og nye jazzede klange.

På dette højskolekursus tager vi en håndfuld af Højskolesangbogens elskede sange, Nu lyser løv i lunde, Har du visor, min vän og Jeg kan se på dine øjne. Disse sange - og andre - indstuderer vi med et jazzet twist for fire-stemmigt kor, og fremfører dem sammen med jazzkvartetten Dibap ved en afslutningskoncert i Ringkøbing Kirke.

Med stemmen i fokus kommer vi omkring rytmisk bevidsthed, frasering, dynamik, intonation og klang. Som korsanger kommer du hjem med en ny og anderledes koroplevelse. Du vil opleve genkendelsens glæde og samtidigt blive overrasket over nye måder at belyse musikken på. Du får en større individuel sikkerhed og en øget kollektiv bevidsthed omkring udførelse og udtryk. Du får en god stemmetræning og sangteknik.

Udover arbejdet med sangene er vi også en del af det traditionelle højskoleliv med foredrag, koncert, tur til Vesterhavet og lækker økologisk mad.

Gamle sange i nye klange er for korsangere med lyst til udfordringer. Hør mere på: https://soundcloud.com/korinord/gamle-sange-i-nye-klange

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Marianne Nørholm Villadsen, kor- og orkesterdirigent
Filt Kristensen, jazz saxofonist og arrangør
Jens Bredholt, Rane B. Lange, Justine De Valicourt, højskolelærere

Gamle sange i nye klange er samtidig med Tegning & Maleri, Gourmet fra bunden og Sensommerakvarel

Download folder

Pris pr. person

Dobbeltværelse u. bad/toilet 4200,-
Dobbeltværelse m. bad/toilet 4700,-
Eneværelse u. bad/toilet 4700,-
Eneværelse m. bad/toilet 5200,-
Sovesal / Telt 3700,-
Hjemmeboende 3700,-
   
Tillæg ved allergimad - pr. allergi  100,-
Evt afbudsforsikring  250,-
  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate (1000 kr) + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen. Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring

 

Gatronomisk "guld" oplevelse

Faglig forkælelse