Fortæl dit liv:

16. - 22. juni 2018

  • TILMELDING

Kursusbeskrivelse:

SKRIV ERINDRINGER, DER BLIVER LÆST

Går du med et ønske om at få skrevet om dit liv?
Velkommen til en højskoleuge, hvor du får det gjort!

Det har stor betydning at skrive sine erindringer. Det skaber glæde hos børn, børnebørn og i vore omgivelser. Men det skaber også stor værdi hos os selv. Dét at skrive om sit liv rækker både bagud i tiden og peger fremad mod det liv, der skal leves. En anden gevinst ved at skrive sine erindringer er, at man er med til at sikre, at fortiden ikke går tabt.

Formålet med kurset er at skrive gode erindringshistorier, der bliver læst. Det afgørende er at finde de gode historier fra livet. Gode historier er dem, hvor der er noget på spil. Det kan være historier, hvor vi giver udtryk for vore holdninger eller fortæller om dengang, hvor noget ændrede sig for os. I løbet af kurset lærer du at finde en vinkel i dine erindringshistorier og lærer at holde den hele vejen igennem teksten. Du bliver skarpere på dit eget sprog gennem øvelser og eksempler. Sproget skal fange og fastholde læseren, dét lærer du. Vi taler om billedsprog, associationsfælder, sætningsopbygning og om at skrive levende. Vi taler også om redigering, tryk og kontakt til forlag.

Udover at skrive en masse vil vi nyde og lade os inspirere af højskolelivet og den flotte vestjyske natur. Vi starter dagene med morgensamling og slutter med fælles oplevelser som foredrag og Vesterhavstur. Hver dag vil vi nyde højskolens økologiske “guld køkken”.

Velkommen til en fordybende skriverejse på Vestjyllands Højskole!
Marie Østergaard Knudsen, forfatter og underviser. Udgav i 2016 bogen “Fortæl dit liv. Sådan skriver du dine erindringer” på Gyldendal.
Kristian Skov, højskolelærer og kursusleder

“Fortæl dit liv” er samtidig med “Ikonmaleri” og “Vestjylland på kryds og tværs”
 

Download folder

Pris pr. person

Dobbeltværelse u. bad/toilet 4200,-
Dobbeltværelse m. bad/toilet 4700,-
Eneværelse u. bad/toilet 4700,-
Eneværelse m. bad/toilet 5200,-
Sovesal / Telt 3700,-
Hjemmeboende 3700,-
   
Tillæg ved allergimad - pr. allergi  100,-
Evt afbudsforsikring  250,-
  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate (1000 kr) + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen. Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring

 

Gatronomisk "guld" oplevelse

Faglig forkælelse