NYTÅRSKURSUS: FESTENS GAVE

29. december 2018 - 2. januar 2019

Kursusbeskrivelse:

I den Grønlandske myte ”Festens gave” giver ørnemor den unge mand et ultimatum: Lær at feste eller dø!
Han skulle lære at danse, spille musik, synge, fortælle historier om det der var, det der er og det der vil komme. Han skulle lave et festhus og han skulle invitere gæster.

Heldigvis behøver vi ikke at kunne det hele for at feste, for vi kan gå sammen. I fællesskab kan vi skabe en fest. Det har vi mennesker altid gjort - specielt i overgangene: Dåb, konfirmation, bryllup, afslutning på en uddannelse, når vi skal flytte, når vi er flyttet ind og når vi går fra det gamle år til det nye.

På dette Nytårskursus arbejder vi med det, der skal til for at gå ind i det nye: Det nye år og de nye tider. Vi skal ikke bare lære festens gave, vi skal være ydende og nydende, der hvor vi er! Vi skal reflektere over årets og årenes gang. Se tilbage, tage fat på tidens udfordringer og glæder og tænke ind i fremtiden. Den nære og den fjerne.

Velkommen til en uge med festens gaver: Workshops - der ville have glædet den gamle ørnemor - i sang, dans, spil og festlokalebyggeri. Foredrag, forestillinger, fortællinger og fest. Tid tid til tanker, ture til hav og hede. Lækker økologisk mad fra højskolens guldpræmierede køkken.

Vi har rammerne, men har brug for dig til at skabe festen!
Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Klezmer duo v. Henrik Bredholt og Ann-Mai-Britt Fjord
Birgit Løkke, musiker, komponist og udforsker
Martin Kristensen, sejler og erhvervsmand
Jens Bredholt, maler og højskolelærer
Else Mathiassen, fortæller og højskoleforstander

Download folder

Pris pr. person

Dobbeltværelse u. bad/toilet 4500,-
Dobbeltværelse m. bad/toilet 5000,-
Eneværelse u. bad/toilet 5000,-
Eneværelse m. bad/toilet 5500,-
Sovesal / Telt 4000,-
Hjemmeboende 4000,-
   
Tillæg ved allergimad - pr. allergi  100,-
Evt afbudsforsikring  250,-
  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate (1000 kr) + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen. Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring

 

Gatronomisk "guld" oplevelse

Faglig forkælelse