DANS LØS

7. - 13. juli 2018

Kursusbeskrivelse:

DANS ELEMENTERNE JORD, VAND, ILD OG LUFT

I “Dans løs” er der ingen bestemte trin eller fastlagte koreografier. Vi fordyber og leger os ind i elementerne: Jord, Vand, Ild og Luft. Vi danser, sanser, leger, griner, forundres og udforsker elementerne og dansen.

Alle kan danse, alle har deres unikke udtryk. Dansen kan være en åbner til at mærke livskraften, til at mærke kroppen, til at mærke dig selv. Her er der plads til at danse med lige den krop, du har!

Jeg sætter en ramme og guider dig hele vejen, så du frit kan udforske elementerne og dansens væsen. Vi henter inspiration fra vinden, fra rygsøjlens krumninger, fra solen, fra de andre danseglade og meget mere... Vi danser i højskolens smukke runde hus, men skal også ud og danse og sanse den vestjyske natur og hente inspiration fra det vilde hav, den åbne hede og den gavmilde have.

Vi mærker også kroppen gennem yogastræk, massage, sanseøvelser og mere viden om kroppen. Alt sammen er med til at sætte kroppen fri og finde din egen dans. Både alene og sammen med andre.

Hele ugen bliver du og din krop forkælet af højskolens berømte økologiske køkken. I foredrag og morgensamlinger bliver du draget ind i højskolens traditionelle liv og hører om aktuelle emner i tiden. “Dans løs” er en uge, hvor du på alle måder kan finde, nyde, udforske og udfordre dig selv i et fællesskab. Kurset er for alle med lyst til at bevæge sig.

Vel mødt på Vestjyllands Højskole!
Marie Louise S. Maegaard, danser, underviser og Nordlysmassør
Rebecca Kaagh Nordbo, højskolelærer og kursusleder

“Dans løs” er samtidig med “Dans så du sveder” og “Kor”

Download folder

Pris pr. person

Dobbeltværelse u. bad/toilet 4300,-
Dobbeltværelse m. bad/toilet 4800,-
Eneværelse u. bad/toilet 4800,-
Eneværelse m. bad/toilet 5300,-
Sovesal / Telt 3800,-
Hjemmeboende 3800,-
   
Tillæg ved allergimad - pr. allergi  100,-
Evt afbudsforsikring  250,-
  • Linned og 2 håndklæder er inklusiv.
  • 1. rate (1000 kr) + evt. afbudsforsikring skal betales 3 uger fra du har modtaget bekræftelsen. Restbeløbet (2. rate) skal betales 4 uger før kursusstart.
  • Læs mere om Afbudsforsikring

 

Gatronomisk "guld" oplevelse

Faglig forkælelse